






Kissarneqqortuunnguaq 31, B. 201, 3900 Nuuk
Moderne ejerlejlighed med panoramaudsigt i attraktive Kissarneqqortuunnguaq
Velkommen til en moderne og indflytningsklar 3-rums ejerlejlighed beliggende i det attraktive, nye boligområde Kissarneqqortuunnguaq – en af Nuuks mest eftertragtede adresser. Her bor du højt placeret med en helt enestående udsigt, moderne komfort og kun få minutters gang fra Nuuk centrum.
Boligen er opført med fokus på kvalitet, funktionalitet og et sundt indeklima. Der er gulvvarme i hele lejligheden, som sikrer en behagelig varme året rundt, mens det fælles ventilationssystem bidrager til et optimalt indeklima med minimal vedligeholdelse.
Udsigten er ganske enkelt spektakulær. Fra det ene soveværelse kan du vågne op til synet af Store Malene (Ukkusissaq), der majestætisk rejser sig mod øst. Fra det andet soveværelse, opholdsstuen og den store altan åbner landskabet sig mod vest med en fantastisk panoramaudsigt over Nuuk by, fjorden og Akia – et levende postkort, der skifter karakter med dagens lys og årstidernes farver.
Lejligheden er en del af en moderne ejendom med indbydende fællesarealer og elevator, som gør hverdagen både nem og komfortabel. Den attraktive beliggenhed giver dig gåafstand til Nuuk midtby, hvor indkøbsmuligheder, caféer, restauranter, kulturtilbud og øvrige byfaciliteter er lige ved hånden.
Som en ekstra økonomisk fordel kan de attraktive offentlige rente- og afdragsfrie lån overtages af køber, hvilket kan gøre finansieringen særdeles fordelagtig.
Her får du en bolig, hvor moderne arkitektur, høj komfort og en af Nuuks mest imponerende udsigter går op i en højere enhed – en lejlighed, der skal opleves.
.png/lg)